Du kan i bedste fald spare rigtig mange penge hvert eneste år ved at være bevidst om dine muligheder. Men hvor begynder man? Hvordan vurderer man, om økonomien er sund?
Føler du, at budgettet er stramt hvert eneste måned – trods en forholdsvis god indtægt? Så er det måske på høje tid at tage et ekstra kig på udgifter og indtægter og vurdere, om der mon er noget, der kan skæres helt væk i hverdagen. Dyre abonnementer, mange ugentlige indkøbsture, diverse luksusgoder som sodavand og slik eller kontanthævninger, der blot bliver ”klattet” væk, kan være nogle af synderne.
Det er også vigtigt at vurdere, om der er plus på kontoen hver eneste måned, eller om man i virkeligheden bruger mere, end man tjener.
Foruden at være opmærksom på privatbudgettet kan det anbefales, at du tjekker dine forskellige lån, som du eventuelt har optaget gennem tiden. Måske betaler du af på flere rigtig dyre forbrugslån, der med fordel kunne samles til ét stort, og hvor renten sandsynligvis ville blive noget lavere.
Et godt tip er at forsøge at undgå at låne penge alt for ofte til rejser og elektronikprodukter, budgettér hellere med en månedlig opsparing.
Og hvad med din nuværende bank? Kunne du eventuelt få tilbudt nogle endnu bedre lånemuligheder i en anden bank? Få eventuelt en økonomisk rådgiver til at regne på de forskellige tal, så du ved, om det rent faktisk kan betale sig at skifte bank.
Låneudbydere lever af at sælge, og du bør derfor også som kunde stille dig en smule kritisk over for produktet, du får tilbudt.