Nominel rente
Hvad er en nominel rente?
Nominel rente kan være et lidt forvirrende begreb, for det kan faktisk betyde to ting. Den første definition af nominel rente er ganske enkelt renten på et lån. Det vil sige, at hvis man optager et lån til en rente på 10 %, så er dette også den nominelle rente. Dette bliver dog oftere betegnet som den pålydende rente for at undgå forvirring med begrebets anden betydning.
Den anden definition af nominel rente er en rentesats, der også tager hensyn til rentetilskrivninger, eller renters rente. På mange hjemmesider, der tilbyder forbrugslån uden garanti, kan mange støde på begreberne “debitorrente” eller “effektiv rente.” Disse to er det samme som den nominelle rente – den der er inklusive renters rente. Af samme grund er det i forbindelse med et lån vigtigt at orientere sig om den nominelle rente – den giver et bedre billede af, hvor meget man egentlig skal betale tilbage.
nominelle rente – altid højere end den oprindelige rente
Uanset om en rentetilskrivning foretages hver måned eller en gang i kvartalet, bliver den nominelle rente selvfølgelig altid højere end den oprindelige rente, og hvis man sparer penge op er dette selvfølgelig kun godt. Der er dog samtidig en ting, man bør være opmærksom på i forbindelse med lån. Den pålydende rente er udgangspunktet, men den nominelle rente, den rente man faktisk ender med at betale, vil som sagt altid være højere.
Såfremt man har muligheden for selv at påvirke vilkår for rentetilskrivninger, er det altid en god ide, at der går så lang tid som muligt mellem disse, da dette vil resultere i en lavere nominel rente. Hvis rentetilskrivningen sker hver måned, vil der selvfølgelig også blive tilskrevet renters rente oftere en ved en tilskrivning en gang i kvartalet. Det vil sige, at når man låner penge, vil en månedlig rentetilskrivning være dyrere end en gang i kvartalet selv med den samme pålydende rente. Intervallet mellem rentetilskrivninger kan selvfølgelig variere alt efter hvor, man låner penge, men det er en god tommelfingerregel. at banker som regel laver rentetilskrivning en gang i kvartalet, mens forbrugslånsudbydere sædvanligvis tilskriver renter hver måned.