Den normale procedure er gerne, at man lægger ca. 20% af bilens værdi i udbetaling, og så låner man ellers de resterende penge via et billån, der enten kan forhandles gennem forhandlerens samarbejdspartner eller den lokale bank.
Har du allerede flere låneaftaler i banken, vil du have mulighed for at forhandle dig frem til en fordelagtig rente.
Det er dog også muligt at optage et billån uden udbetaling, men det kan blive en lidt dyrere løsning. Samtidig vil låneudbyderen kunne stille krav til den type bil, du må købe, og de forsikringer, du skal tegne.
Jo mere du lægger i udbetaling, desto bedre en aftale kan du oprette hos vedkommende. Billånet bør også tage højde for, om du vælger at investere i en ny eller brugt bil.
Det kan ofte betale sig at købe en brugt bil kontant for derefter at begynde opsparingen til en ny bil.