ÅOP
Hvad er ÅOP?
I forbindelse med et lån vil der altid være udgifter, der ligger ud over det faktiske beløb, man har lånt, det der kaldes hovedstolen. Et eksempel på dette er renter, prisen på penge, eller renters rente, de renter man optjener – eller skal betale – af hovedstolen samt dennes renter. Derudover kan der ved optagelse af lån være et etableringsgebyr, ved pantebreve vil der være gebyrer i forbindelse med tinglysning, og samtidig kan der forekomme opkrævningsgebyrer, når man låner penge.
kigge på ÅOP
Det er altså vigtigt at understrege, at når man låner penge, skal man ikke kun kigge på beløbet samt renter, da dette sjældent giver et retvisende billede af de egentlige omkostninger ved lånet. Det er let at blive forledt, når man ser den lave rente ved et lån, men mange har måske en tendens til at overse de ekstra udgifter der er forbundet med at låne penge. Man bør i stedet kigge på ÅOP, som i øvrigt også skal oplyses i alle kreditforhold. Når man sammenligner ÅOP mellem to lån, kan dette kun lade sig gøre, hvis det lånte beløb og renten er ens. Såfremt ÅOP ikke er ens for de to lån, har man så mulighed for at kigge nærmere på de forskellige udgifter. Låneudbydere kan måske have forskellige etableringsomkostninger eller andre gebyrer. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at ikke alle gebyrer er fradragsberettigede eller fradragsberettigede i samme omfang. Det betyder, at selvom to lån har den samme ÅOP, kan de alligevel ende med at koste forbrugeren noget forskelligt efter skat.
gebyrer og løbende udgifter
De forskellige gebyrer og løbende udgifter vil selvfølgelig variere alt afhængigt af hvilken type lån, der tales om, og hvorvidt nogle, eller alle af disse er fradragsberettigede, er oftest noget der kræver overvejelser. Det er, som det i øvrigt altid er tilfældet, når det drejer sig om økonomi, en god ide at alliere sig med en sagkyndig person, ikke bare for at finde det lån, der har den laveste ÅOP, men især også for at finde lånet med den laveste ÅOP efter skat.